Top 5 – Nordmænd i OB

Vi skal tilbage til 2004 for at finde den første nordmand i OB’s superligatrup. Herefter gik det stærkt og den daværende sportsdirektør Kim Brinks gode relation til den norske FIFA-agent Stig Lillefjord betød, at der i de efterfølgende sæsoner kom endnu flere til. Trods denne top 5, har dog også været svipsere i mellem de norske transfers til den fynske Ådal. Du havde måske lykkeligt glemt at klubben har smidt lønkroner efter Magne Sturød og Mohammed Fellah, mens Bengt Sæternes brede lægge har sat sig bedre fast i hukommelsen end hans evner til at score mål. De brede lægge skulle efter sigende have resulteret i at han ikke kunne få benene ned i OB’s kampsokker, hvorfor de måtte skære dem op i siderne.

Der har i alt været 16 nordmænd i OB siden indeførelsen af Superligaen i 1991. Udover de 11 der bliver nævnt i artiklen, har også Jan Tore Ophaug, Alexander Aas, Alexander Lund Hansen, Håkon Skogseid og Jørgen Skjelvik optrådt for OB.


Vi har rangeret dem efter deres betydning i OB-trøjen og set bort fra hvad de må have præsteret før og efter.

5. Sander Svendsen. 2019 – ? (20 kampe/ 9 mål).

Trods kort tid i klubben har vores 22-årige angriber fra Norge allerede matchet Marcus Pedersen og Mustafa Abdellaoues måltotaler i den stribede trøje. Den blonde angriber startede med manér, da han som indskifter lavede to mål i debuten mod Lyngby. Den præstation blev fulgt op i de efterfølgende kampe, hvorfor han efter fire kampe stod med et scoringssnit på 63 minutter pr. mål. Han har sammen med resten af holdet oplevet et formdyk i løbet af sæsonen, hvorfor han nu i gennemsnit har brugt 152 minutter pr. superligamål, hvilket dog er det fjerbedste blandt de nuværende superligaspillere. Vi håber at tiden i OB-trøjen vil bringe Sander Svendsen endnu højere på denne liste.

4. Morten Fevang 2005-07 (48 kampe / 13 mål).

Den centrale midtbanespiller kom til OB på en fri transfer fra norske Odd Grenland (i dag Odds Ballklub) i 2005. Det endte med at blive et succesrigt skifte for både OB og Morten. Til det relativt pæne målsnit for en midtbanespiller hører med til historien, at han i en periode agerede forreste mand for OB, da de stod uden en konkurrencedygtig angriber i truppen. Trods den tynde konkurrence på angrebspladserne, klarede OB og Morten sig dog fint, og det var netop i denne periode at OB spillede 15 kampe (herunder UEFA-cup) under Bruce Riochs ledelse uden at tabe. Morten Fevang var i løbet af sine to år i klubben med til at sikre OB bronzemedaljer, Royal League-semifinale, UEFA-CUP gruppespil og en pokaltitel. Han ønskede selv at skifte tilbage til Odd Grenland, da de sendte et økonomisk attraktivt tilbud afsted mod OB i sommeren 2007.

3. Atle Roar Håland 2008-11 (113 kampe / 3 mål).

Det var en tung arv den norske midtstopper skulle løfte, da han i vinteren 2008 skiftede til OB. Ulrik Laursen var under stort fanpostyr skiftet til ligarivalerne fra FCK, hvorfor OB var på udkig efter en ny makker til Anders Møller Christensen. Med IK Starts nedrykning fra den bedste norske række, var den boldsikre stopper med en landskamp på CV’et pludselig en mulighed for OB. Han skulle vise sig at være rigtig godt indkøb. Den boldspillene midterforsvarer udgjorde således en vigtig del af en meget stærk fynsk defensiv, da var med til at sikre fynske sølvmedaljer tre år i streg. Der ”Altes” sidste tid i OB-trøjen blev dog plaget af skader, hvorfor talenterne Kasper Larsen og Daniel Høegh kom foran i forsvarskøen. Derudover sendte indkøbet af en anden højt profileret nordmand, Tore Reginiussen, Atle så langt bag køen at han skiftede videre til AGF et halvt år før kontraktudløb med OB.

2. Espen Ruud. 2008-14 (229 kampe / 21 mål).

Lovprisninger fra Morten Fevang, forskerordningen  og uddannelsesmuligheder for kæresten var blot nogle af de ingredienser, der var en del af opskriften på at få den offensive højreback til at vælge OB blandt flere bejlere. De første kampe så han noget usikker ud i sin boldomgang og Lars Olsen skulle samtidig også finde ud af om han ville bruge ham som højre back eller højre midtbane. Det resulterede i blandet første sæson, hvor han fik 19 kampe fra start og 12 som indskifter. Det endte dog med en sølvmedalje og en stamplads. Derefter tog udviklingen for alvor fart, og nordmanden kom foran Thomas Helveg i køen, når der skulle vælges spillere til til den fysnke højreside. Det bemærkede den norske landstræner, der gjorde Espen til en fast del af det norske landshold, hvor han ofte figurerede i startopstillingen. Espens kurve gik kun opad i OB-tiden, hvor antallet af assist og frisparksmål også var støt stigende. Den flotte sparketeknik blev illustreret på fornemste vis, da Espen Ruud i et af sine talrige overlaps lagde bolden over i det lange hjørne i Champions League kvalifikationskampen på udebane mod Pananthiakos. Trods OB-kollektivet dalede i niveau efter de tre sølvsæsoner udviklede Espen Ruud sig stadig. Derfor var planen også at han ville videre til en større adresse end Sønder Boulevard 172 når højrebackens anden kontrakt med OB udløb i 2014. Der var vedholdende rygter om stor interesse fra FCK, mens spilleren selv drømte om Bundesligaen. Med tiden smeltede kærligheden til OB isen i Espens mave og han tog konsekvensen af at have stået uden kontrakt i fire måneder, og vendte tilbage til OB på en halvårig kontrakt. Lidt af et antiklimaks for Espen, der efter det ekstra halve år i OB tog tilbage til Odds Ballklub, hvor han fortsat er aktiv.

1. Sten Grytebust. 2016-19 (83 kampe).

Tidligere har OB sendt en målmand mod Aalesund, hvilket endte i en stor succeshistorie for sidstnævnte part. I 2016 gik målmandsudvekslingen så den anden vej, hvilket også endte i en stor succes. Navnet var Sten Grytebust, der skulle forsøge at løfte OB’s flotte målmandstradition, der ikke var blevet holdt i hævd siden man mistede Roy Caroll i 2011. På et svagt OB-hold var der nok at lave for den adrætte nordmand, der hurtigt gjorde sig bemærket. Med sine præstationer var han med til at løfte OB-holdet, der i den sidste sæson med Sten i målet opnåede den bedste placering siden 2011. Præstationerne for OB blev bemærket i en sådan grad at det lykkedes ham at vinde Tipsbladets Gyldne Bur to år i træk. Kombineret med kampe for det norske landshold tiltrak målmanden sig naturligvis også interesse fra større klubber. Daværende sportsdirektør havde ikke held til at forlænge kontrakten med ham, og derfor måtte OB endnu en gang slippe en profil på fri transfer til F.C. København. Inden han nåede så langt, var han dog med til at sikre at OB-fansene ikke skulle lide den tort at se en tidligere OB-profil i FCK-trøje score foran Richard Møller Nielsen tribunen. Det gjorde han med denne verdensklasseredning.

Om 817.dk

817.dk er en nyheds-, statistik- og debatside om Odense Boldklub (OB), som blev stiftet i 2020. Målet er biddrage med portrætter, skæve statistikker, OB relaterede spilforslag og subjektive spillerbedømmelser. Jeg har ingen ambition om at være først eller størst, men ønsker at bringe de skæve nyheder, portrætter, statistikker og optakter, der ikke bliver dækket af andre OB relaterede medier. Navnet er 817.dk og er en reference til den levende legende Lars Høgh, der opnåede 817 kampe for en og samme klub – OB.

Medier kan citere fra 817.dk, så længe god citatskik følges og at der linkes, hvor citatet er taget fra.

Mit navn er Asser Vittrup Nielsen og jeg er paneldeltager i podcasten Stemmer fra Ådalen, samt fast OB-skribent i Politikens artikelserie “Super Fan”. Ved siden af min ulykkelige forelskelse i OB arbejder jeg som forsker og løber en hulens masse km (oftest i affekt over endnu et skuffende OB-resultat). Jeg er eksil fynbo i København og kan kontaktes på nielsenasserjon@gmail.com og tlf.: 40 38 87 50.

Lars Høgh og Asser Vittrup Nielsen.

Pokalheltene fra 2002 – her er de i dag (Dennis Siim)

Dennis Siim var iskold og havde styr på nerverne, da han med et drømmehug blev matchvinder i pokalfinalen mod FCK i nationalarenaen. Samme kølighed har selvsamme spiller anvendt efter fodboldkarrieren. Her har backen med den fremragende sparketeknik nemlig kastset sig over poker. Ved flere lejligheder har Dennis Siim præstationer ved den grønne filtdug vagt opsigt blandt medierne, når han har spillet sig op i præmiepengene.

Om præmiepengene, der indimellem har været på den gode side af 50.000 d.kr., har gjort Poker til en levevej for den pensionerede fodboldspiller vides ikke. Dog afslører ex-spillerens LinkedIn ikke andet end en status som ledig.

Pokalheltene fra 2002 – her er de i dag (Karim Zaza)

På sin tidligere hjemmebane skulle OB’s marokkanske ankermand i pokalfinalen 2002 forsøge at leve op til sit ry som Superligaens bedste målmand. Et halvt år forinden havde målmandskollegaerne i danmark givet Karim Zaza stemmer nok til at han vandt det gyldne bur. Han levede både op til forventningerne i pokalfinalen, samt i superligaen, hvor han i de efterfølgende 2 år også vandt det gyldne bur. En bedrift kun Lars Høgh havde opnået forinden. Selv samme Lars Høgh havde en vis andel i Karim Zazas udvikling fra en middelmådig til fremragende superligamålmand. Specielt evnen til at redde straffespark havde Lars Høgh fået udviklet hos Karim Zaza på en sådan måde, at sidstnævnte i løbet af sin superligakarriere reddede 10 ud af 37 straffespark. Han står dermed noteret for næstflest straffesparksredninger i Superligaen efter Jimmy Nielsen (Høghen havde dog en straffesparksredningsprocent på 32 mod Karim Zazas 27). Markoanerens evner i straffesparksituationer nød senere Brøndby og AAB godt af i deres europæiske kampe mod bl.a. Schalke 04 og Celtic FC.

Efter selv at have været i oplæring hos Mr. OB giver Karim Zaza i dag selv tricks og træning fra sig igennem sit hverv som målmandstræner. Relationen til Michael Laudrup gav Karim Zaza det første målmandstrænerjob i Qatar, hvor han fulgte med cheftræneren til Lekhwiya SC i et års tid. Efter en periode tilbage i Danmark hos Vendsyssel FF, var der i starten af 2020 igen bud efter ham fra Qatar, hvor det nu er målmændene i klubben Al-Duahil der nyder godt af ham.

Pokalheltene fra 2002 – her er de i dag (Troels Bech)

Dirigenten bag den fjerde af OB’s foreløbige fem pokalmesterskaber, Troels Bech, har længe prøvet at distancere sig til fodboldverdenen. Nu ser det for en stund ud til at være lykkedes. I skrivende stund har den velformulerede jyde trukket stikket til den usikre tilværelse som lønmodtager i den danske fodboldverden. Sammen med sin sammenbragte familie, der udover ham selv, består af yderligere 10, er han netop nu på jordomrejse. Planen var egentlig en lidt anden. Efter sin tredje periode som cheftræner i den fynske ådal skulle kompetencerne fra universitets uddannelsen i italienske studier til en familiedrevet kursusvirksomhed i ledelse i Italien. Inden den idé blev eksekveret, kom Brøndby IF imidlertid på banen med et jobtilbud han ikke kunne afslå. Således gik de følgende tre år i sportsdirektørstolen på den københavnske vestegn.

Troels Bech på Koh Tao Island. Vi må desværre erkende at Troels Bech oftere optræder i Brøndby end OB-tøj på sin jordomrejse. Derfor er der valgt et billede uden så meget tøj. Omvendt ser det heldigvis ud til at flere af sønnerne har nemmere ved at iføre sig en OB-trøje. kig selv efter på Instagram

I løbet af de tre år ændrede familiedrømmene sig fra en kursusvirksomhed i Italien til en et år lang jordomrejse. I sommeren 2019 blev villaen i Odense solgt for at kunne realisere familierejsen. Det betyder at Troels Bech i løbet af de seneste måneder efterhånden har fået flere landestempler i passet end superligaklubber på CV’et. Planen for Troels Bech er at vende tilbage til Danmark til sommer. Noget tyder på at han allerede er ved at positionere sig til den tilværelse. Trods Bech familiens nuværende ophold i mellemøsten har Troels formået at fylde hjemmesiden troelsbech.com op med dugfriske podcast om ledelse. Her sidder han nu selv bag mikrofonen og giver andre mulighed for at levere de mindeværdige citater han selv blev så kendt for. Her på siden vil vi selvfølgelig fremhæve interviewet med ”Høghen”, der kan høres her.

Top 5 – Spillersalg

Efter de to første kampe i foråret er det gået de færreste fynske fodboldnæser forbi, at OB har solgt deres angrebsprofil Bashkim Kadrii.  Trods beløbene i fodboldverdenen er steget markant i de senere år, skal vi dog 11 og 24 år tilbage for at finde OB’s største salg.

1. Baye Djiby Fall.  Lokomotiv Moskva. 35 mio. kr. (2009).

Efter et mindre succesfuldt ophold i De Forenede Arabiske Emirater vendte Djiby Fall tilbage til Superligaen i 2008. Det var samtidig også et gensyn med OB, hvor han tidligere havde gjort sig i en prøvetræning, der endte uden kontrakt. Den tidligere Randers FC angriber nød godt af gensynet med Lars Olsen og scorede 20 mål i 41 kampe for OB. Det var nok til at Lokomotiv Moskva fik øjnene (og pengepungen) op for den 23 årige angriber, der skiftede til Rusland på en rekordtransfer. Han fik dog aldrig sat fut i det russiske lokomotiv. Efter 15 kampe og 0 mål, samt et lejeophold i Molde BK, tøffede han i 2011 tilbage til Ådalen på et lejeophold, der endte med 2 mål i 10 kampe.  I slutningen af 2018 stoppede Djiby Fall karrieren på topplan efter et mindre succesfuldt ophold i Hobro IK.

2. Per Pedersen. Blackburn Rovers. 25 mio. kr. (1997). 

Per Pedersen, blot kaldet Per P, slog for alvor sit navn fast i fodbolddanmarks bevidsthed i midt halvfemserne. Med en række gode præstationer og et flot målsnit for OB i bronzesæsonen (1996), havde Per P igen spillet sig ind i landsholdsvarmen. I en venskabskamp mod de senere verdensmestre fra Frankrig, blev Per P matchvinder, da han på akrobatisk vis scorede kampens enlige mål. Den præstation blev overgået få måneder senere, hvor han i ligalandsholdskamp mod USA lavede alle fire danske mål. Det var tilsammen medvirkende til at gøre Per P til den på det tidspunkt dyrest handlede spiller mellem en dansk og udenlandsk klub. Per P fik aldrig løftet den tunge arv efter Alan Shearer, og måtte efter 1 mål i 11 kampe lade sig leje ud til Borussia M’Gladbach inden han skiftede Racing Strasbourg. I 1999  vendte han tilbage til OB, hvor han to år senere måtte erklære sig fodboldinvalid i en alder af 32 år.

3. Jonas Borring. FC Midtjylland. 20 mio. kr. (2008).  

Som 23 årig blev Jonas Borring den største handel mellem to danske klubber, da han skiftede fra OB til ligarivalerne fra FC Midtjylland. Kantspilleren, der kom til OB fra B1913, blev aldrig den økonomiske investering FC Midtjylland havde håbet på, og forlod klubben på en fri transfer, da hans kontrakt udløb fire år senere. Jonas Borring var angiveligt meget tæt på skifte tilbage til OB i sommeren 2016, da han skulle væk fra Brøndby IF. Før de to klubber nåede til enighed kom FC Midtjylland på banen igen, og således fik vi aldrig Jonas at se i den stribede trøje igen. Han kan dog stadig findes på Nature Energy Park, hvor han efter sin fodboldpension er at finde tilskuerpladserne til mange af OB’s hjemmekampe.

3. Jesper Christiansen. Glasgow Rangers. 20 mio. kr. (2000).

Det var et par store handsker der skulle fyldes ud, da OB skulle skifte ud på pladsen i målet for første gang i 20 år. 22-årige Jesper Christiansen gik uimponeret til opgaven og skulle blot bruge tre måneder af sæsonen på at spille sig til en landsholdsudtagelse og et skifte til dengang mægtige Glasgow Rangers. Her blev han kastet direkte ind i Champions Legaue, hvilket på det tidspunkt var en lidt for stor mundfuld for den unge målmand. Han måtte afgive pladsen i det skotske mål og opholdet blev ingen stor succes. Han skulle dog vende tilbage til Champions League, da han var en del af det FCK mandskab, der for første gang kvalificerede sig til det forjættede land. Han succesfulde tid i FCK udviklede sig dog i en trist retning, da han fik en alvorlig skade, der på tragikomisk vis også blev et viralt hit. Efter et ophold i svenske Elfsborg, købte OB Jesper Christiansen tilbage i 2012.  Jesper skulle angiveligt have bidraget til købet, da han også ønskede at vende hjem til Danmark for at komme tættere på familien.

5. Ulrik Laursen. FC København. 18 mio. kr. (2008).

Salget af den næsten 32-årige Ulrik Laursen til hovedstadsklubben var en økonomisk genialitet. Blot 2 år senere gik selvsamme spiller på pension. Trods de store plusser på bankkontoen, fik spilleren mange minuspoint på fankontoen. Tidligere udtalelser som at han ikke kunne se sig i andre klubber end OB, da han i 2005 vendte hjem til Danmark, fik få fans op i det røde felt. Det resulterede bl.a. i hærværk mod hans fynske hjemmeadresse. Han er den dag i dag fortsat bosiddende i Odense, hvor han udover oldboys fodbold med andre fynske fodboldlegender, erhverver sig som fysioterapeut.