Et nigeriansk akademi, aktier og Danmarks femtebedste akademi: Talentstatus med Tonny Hermansen.

Teknisk chef for OB’s akademi Tonny Hermansen. Tonny blev ansat i OB i 2015 og har foreløbig kontrakt frem til 2023. (foto: ob.dk)

For nyligt kunne Dansk Boldspil Union (DBU) offentliggøre listen over de danske klubber, som søger talentlicens i Danmark. Ligesom sidste år var Odense Boldklub (OB) rangeret som Danmarks femtebedste talentakademi. Vi tog i forlængelse heraf en snak med teknisk chef og ansvarlig for talentudviklingen i OB, Tonny Hermansen (TH).

DBU’s rangering tager udgangspunkt i et nyt licenssystem, der blev udviklet af belgiske Double Pass og trådte i kraft fra 2019. Licenssystemet vurderer og vægter (se parenteser) talentarbejdet i klubberne ud fra følgende parametre: Produktivitet (20%), organisation (18 %), holdudvikling (18%), uddannelse & individuel udvikling (12%), rekruttering & scouting (12%), strategi (10 %),  samt infrastruktur (10%). De 14 bedst placerede klubber får lov at spille med i den bedste danske række for hhv. U-15, U-17 og U-19.

817.dk: – Først og fremmest tillykke med placeringen som Danmarks femte bedste talentakademi. Var placeringen som forventet?

TH: – Det er svært at sige. Vi følger en manual på 100 sider, hvor vi skal leve op til en række krav. Vi har ikke styr på hvordan de andre klubber efterlever de krav. F.eks. ved jeg ikke hvor mange ansættelser de laver i de andre klubber eller hvordan de bygger deres strategi op.

Vi kan kun se hvordan vi bliver vurderet på de parametre vi bliver målt på, men vi kan ikke se om vi ligger nr. et, to eller tre.

Det parameter vi har mest fokus på at forbedre er ”produktivitet”. Vi skal have flere som Oliver Christensen  og Mads Frøkjær op i superligatruppen, og  de skal også spille, for det er først når de spiller at de tæller.

817.dk: – Hvor meget betyder placeringen på DBU’s liste over talentakademier?

TH: – Det handler om at være blandt de bedste 14 klubber, for det er dem der kommer med i de bedste ungdomsrækker. Det er det centrale, så vores spillere kan blive matchet bedst muligt.

Men jo bedre vi scorer på produktiviteten, jo flere spillere får øjnene op for OB. Når unge spillere ser en type som Max Fenger, der kom fra FC Roskilde, men er gået til superligatruppen, så øger det også vores chance for at tiltrække dem.

817.dk: – Missionen for OB’s talentakademi er at tilbyde fodboldtalenter fra ind- og udland optimale muligheder for udvikling af deres talent. Har OBplaner hente flere talenter udenfor Danmarks grænser?

TH: – Vi har haft udenlandske talentspillere. Hvad fanden er det nu han hedder… Ham dér, der kom til Vendsyssel… Yao! (red: Yao Dieudonne, der i dag spiller i Thisted FC). At han så ikke har tog det sidste step er jo som det er. Så har vi også hentet Teitur Magnusson ind, som er islandsk ungdomslandsholdspiller.

Men hvis du skal hente en akademispiller under 18 år, så skal du skrive en fuldtidskontrakt med dem. Ellers skal man lave en skoleplan for dem. Det er meget svært at hente en afrikansk spiller under 18 år, og så lave en skoleplan. Kontakterne er bundet op på skolen. Så skal du give en trainee-kontrakt, så de kan gå i gang med skolen ved siden.

Teitur Magnusson kunne få en trainee kontrakt. Han læser nu på universitetet. Så når vi kigger på spillere fremadrettet, så kan det godt være at det bliver fra Skandinavien, og det måske først er når de bliver 18 år at de kommer til klubben. Så kan de kan spille halvandet år på en trainee-kontrakt inden de bliver seniorspillere.

Vi gør ikke ligesom FCN og FCM, der henter spiller når de er 16-17 år og så bare giver dem en fuldtidskontrakt. Det ved jeg ikke om de gør i dag, men det er måske noget de gjorde tidligere. Eller for den sags skyld at hente dem op når de bliver 18 år og så give dem en fultidskontrakt. Der er vi jo slet ikke endnu i OB. Fordi det er ikke den strategi vi arbejder på. Men det jo logisk, hvis der er mulighed for at få et talentfuldt ungt menneske udefra, så skal vi også være klar til at tage imod, og hjælpe med bolig, skole og lære dem kulturen som den er i vores klub.

817.dk: – Så der er ikke et samarbejde på vej i et udenlandsk miljø på samme måde som man har set det i netop FCN og FCM?

TH: – Vi har haft besøg af et nigeriansk akademi, men de krævede simpelthen for meget. Vi var ikke 100 % sikre på at det var det rigtige, så det blev droppet til sidst. Men det er da helt klart at hvis vi skal se længere frem, så kunne det da godt være en mulighed at kigge på samarbejder på tværs af landegrænser.

Note: Da interviewet blev foretaget var der endnu inden afklaring på hvorvidt U-19 ligaen ville blive genoptaget. En liga OB’s U-19 hold ellers første med fem point ned til nr. 2 fra FCN. Siden har DBU afblæst ligaen, og der arbejdes i stedte på at finde en løsning på hvem, der så skal repræsentere Danmark i UEFA Youth League i den kommende sæson. Følgende spørgsmål og svar er derfor afgivet med en forventning om at ligaen ville blive genoptaget?

817.dk: – Hvordan er udsigterne for jeres succesfulde U-19 mandskab?

TH: – Da jeg blev ansat, så sagde Jesper Hansen til mig at vi simpelthen skulle se om vi ikke kunnen udvikle akademiet, så vi fik nogle flere spillere igennem systemet. Vi skulle derudover skabe en klar tydelighed i den måde vi gerne ville spille fodbold på. Det var det vi startede på for fire år siden, da vi var fire fuldtidstrænere. I dag er vi over elleve fuldtidstrænere, så der er sket rigtig meget. Når alt kommer til alt, så har vi jo et godt U-19 hold. Og det de er gode til, er at de gode som hold. Det er dejligt at se denne her tydelighed i vores strategi med holdudvikling også har smittet af i den måde vores hold præsenterer sig på.

Jeg synes ikke man kan sige at der er enkelte der er stjerne på holdet, men at det er holdet der er stjernen. Vi har et mål om at vi skal være blandt de seks bedste i de rækker vi spiller i. Lige nu har vi så et hold som har leveret over al forventning indtil coronapausen, hvor man kun har tabt en af de seneste 15 kampe, men… rækken er så stærk og dansk ungdomsfodbold er generelt så stærkt. Det kommer også til udtryk hos U-16, 17 og 19 landsholdene, der alle har kvalificeret sig til slutrunder.

817.dk: – Hvordan forgår transitionen fra ungdomsholdene til superligatruppen?

TH: – De spillere som er på vores U-17 og 19 hold, dem skal vores cheftræner og assistenttræner på superligaholdet også have kendskab til. Det får de ved at de også nogle gange er oppe og træne med på førsteholdet. Ungdomsspillerne er derudover med i reserveholdskampene, mens deres egne ungdomskampe også bliver set. Så der er hele tiden en dialog omkring ungdomsspillerne med staben omkring førsteholdet.

Men det hjælper selvfølgelig ikke noget, hvis vi har fire super gode forsvarsspillere at vi så trækker dem alle op, da der også skal være plads til dem. Så det er dialog, på dialog, på dialog, og så selvfølgelig at de præsterer, når de træner med superligaholdet. Det er en dialog der foregår mellem mig, vores transitionstræner, sportschefen og så selvfølgelig førsteholdets ledere.

Flere af OB’s unge spillere i aktion for reserveholdet mod FCK (foto: Asser Vittrup Nielsen).

817.dk: – Sidst, men ikke mindst, så har I en række målsætninger for akademiet, der i nogle tilfælde kan være svære at forene. Eks. at udvikle salgbare spillere samtidig med at I gerne vil have spillere ind på superligaholdet. Et eksempel er Gustav Grube, der nåede at få debut, men så røg videre til RB Leipzig. Hvad er den vigtigste målsætning/milepæl for OB’s talentarbejde, hvis du skal prioritere?

TH: – Når man poster så mange penge i et akademi, så er det også logisk at der skal komme noget ud af det. Vores akademi er ligesom et varelager. Vi får nogle varer ind på hylden, og de skal bearbejdes så de bliver bedre, sådan at de kan sælges dyrere. Så i bund og grund handler det om at øge aktiens værdi, hvis vi siger en spiller er en aktie. Det handler om at udvikle ham så meget at hans værdi stige – enten i form af at man kan sælge ham, hvis prisen er den rigtige, eller at han kan være så dygtig at komme op i superligatruppen, så man ikke skal ud og købe en spiller, der koster tre, fire gange så meget som en af vores egne.

Vi skal altså have et akademi som enten kan udvikle spillere der kan genere en økonomi eller bliver så dygtige at de kan komme på førsteholdet.

817.dk: – Udover hjernen, hvad siger hjertet så når Gustav Grube bliver solgt?

TH: – Jeg følger egentlig bare klubben, så hvis prisen har været rigtig, hvilket var  tilfældet, jamen så lever det jo op til vores målsætning. Der kunne også ske det at han var blevet skadet eller gik i stå og så fik man ikke noget for ham. Timingen var der bare.

Mathias Jørgensen røg jo også stadig til New York Red Bulls selvom han var akademispillere. De er indikationer på at vi har udviklet os rigtig godt. Vi har akademispillere, der får superligadebut og så ryger afsted til gode penge.

Planer for Odense Stadion fra et kommunalt perspektiv

Nature Energy Park blev totalrenoveret i 1996- og 97. Siden har stadionet fået en ny sponsortribune i 2005. I dag fremstår store dele af stadion utidssvarende, hvilket har igangsat debatten om en ny og omfattende renovering. Foto: Simon Voetmann

Det satte gang i spekulationerne da bestyrelsesformand i Odense Sport- og Event Niels Thorborg i podcasten “Stemmer fra Ådalen” udtalte, at stadionrenovering var blandt topprioriteterne på hans to-do liste. Der var ifølge ham allerede en god dialog med Odense Kommune. Den gode dialog parterne imellem kunne både by- og kulturrådmand Jane Jegind (V), samt Anders W. Berthelsen (S), der også er medlem af By- og Kulturudvalget nikke genkende til. Tilbage i februar var der således positive vinde ift. en renovering af Nature Energy Park (herefter kaldet Odense Stadion) kunne blive en del af kommunens budgetplan for 2021.

Et års kvartal senere har Corona-virussen vendt op og ned på verdenssituationen. Nu er spørgsmålet om den nuværende krise får betydning for stadionplanerne. Vi tog en snak med by- og kulturrådmand Jane Jegind om det.

817.dk: – Historikken viser at Odense Kommunes beslutninger vedrørende Odense Boldklub og Odense Stadion er et følsomt emne for mange af kommunens borgere. Nogle mener I gør for lidt for klubben sammenlignet med andre kommuner, mens andre synes I favoriserer den ift. andre klubber. Hvordan oplever byrådet selv den balance?

Jane Jegind: – Det er en balancekunst at skabe rammerne for en sportslig identitet og stolthed i byen, når selve udførelsen foretages af en privat aktør. Det er udfordrende for alle de byer, der har kommercielle idrætsaktører. Der er ikke nogen ”how to do”, hvilket forskellige nationale nyhedshistorier også vidner om. Men jeg synes, at vi har fundet en fornuftig balance i Odense.

817.dk: – Ser I mest Odense Boldklub som en kulturinstitution eller en privat virksomhed?

Jane Jegind: – Begge dele. Men rent juridisk og økonomisk kategoriserer vi OB som en privat virksomhed.

817.dk: – Odense Stadion er blandt de ældste i landets bedste fodboldrække, hvilket er medvirkende til at forholdende også er blandt de dårligste. Disse forhold skal efter planen forbedres gennem en række renoveringer. Er et helt nyt stadion et urealistisk scenarie eller at betragte som en af de muligheder der bliver overvejet?

Jane Jegind: – Vi har et ønske om, at Odense Stadion skal forblive på den nuværende placering. Derfor er en renovering det mest sandsynlige. De dele af Stadion der er velfungerende i dag, er der ingen grund til at skifte ud. 

817.dk: – I 2004 lavede Odense Kommune en salgs- og lejeaftale med Odense Boldklub om Odense Stadion, hvor de bl.a. købte hovedtribunen. Vil det i fremtiden være muligt for selskabet bag Odense Boldklub at leje eller købe mere af Odense Stadion?

Jane Jegind: – Det er vi villige til at tage en dialog om.

Hovedtribunen der i dag ejes af Odense Sport- og Event, mens de resterende tribunen, samt banen ejes af Odense Kommune. Foto: Simon Voetmann

817.dk: – I Silkeborg Kommune samlede selskabet bag Silkeborg IF 70 mio. kr. sammen gennem sponsorater i det lokale erhvervsliv, hvilket fik Silkeborg Kommune til at gå ind i stadionprojektet med 60 millioner kr. I Århus har planerne om et nyt stadion fået vind i sejlene efter en lokal fond har givet tilsagn om støtte til et større byggeprojekt (inkl. Stadion) på op mod 500 mio. kr., hvilket har fået borgmesteren til at bebude økonomisk opbakning til projektet på op mod 250 millioner kr. Hvis der findes penge i den størrelsesorden blandt fonde eller det fynske erhvervsliv, vil det så også kunne påvirke Odense Kommunes betalingsvilje i form af en langt højere økonomisk investering?

Jane Jegind: – Nu kan man jo ikke love penge væk, som man ikke har. Men det øger naturligvis kommunes interesse i projektet, hvis der er flere, der er med til at løfte den økonomiske byrde.

817.dk: -Du har tidligere udtrykt håb om et konkret forslag til et partnerskab vedr. Odense Stadion som byrådet kunne tage stilling til ifm. budgetplanerne for 2021. Forventer du at sådan et forslag vil lægge klar inden budgetforhandlingerne for 2021 går i gang?

Jane Jegind: – Nu har Covid19 flytte fokus for mange af de erhvervsdrivende og fonde, der kunne være interesserede i Odense Stadion. Men der er samtidigt åbnet op for anlægsrammen, og både DIF og LOA er kommet med anbefalinger vedr. renovering af idrætsfaciliteter. Det er usikkert, om vi kan nå det til budgetforhandlingerne til 2021.

Redaktionen: den anlægsramme Jane Jegind referer til dækker over det beløb, som Danmarks 98 kommuner samlet set må bruge til blandt andet at renovere og bygge nye bygninger. I et forsøg på at sætte gang i systemet på den anden side af Corona-krisen er anlægsloftet midlertidigt blevet fjernet. I anbefalingerne fra DIF og LOA står der ikke noget der relaterer sig til renovering af stadions.

817.dk: – Den pulje af penge Odense Byråd har til at renovere bygninger som Odense Stadion går bl.a. også til renovering af skoler og daginstitutioner. Forventer du at den nuværende corona-situation vil få betydning for prioriteringen af renovering af Odense Stadion? 

Jane Jegind: – Odense Kommunes prioriteringer af de kommunale bygningsmasser bliver taget på baggrund af en lang række faktorer, herunder bl.a. bygningens tilstand. Jeg tror ikke, at corona-situationen vil ændre på stadions prioritering i forhold til resten af kommunens bygningsmasse. 

Fanzonen på Odense Stadion. Foto: Simon Voetmann

817.dk: – Bliver der tænkt nogle nye tanker i forhold til brugen af et renoveret Odense Stadion. Andre danske stadions har f.eks. integreret kontorbygninger, hotel eller lejligheder. I Odense er der eksempelvis en idrætsefterskole på tegnebrættet i selvsamme område som stadion. Vil den få indflydelse på processen omkring Odense Stadion.

Jane Jegind: – Vi ønsker at inddrage så mange interessenter i Odense Stadion projektet som muligt, så vi kan få alle de gode ideer på bordet i starten af processen

817.dk: -Flere stadiongængere har spurgt ind til, hvornår de kan forvente at der sker noget med tribunerne på Odense Stadion. Er det muligt at give dem et svar på det?

Jane Jegind: – Det er ikke muligt at sige noget om på nuværende tidspunkt. Jeg kan dog fortælle, at vi er i dialog med hinanden omkring mulighederne.

På baggrund af snakken virker det som at OB-fans må kigge langt efter stadionprojekter som det der er på tegnebrættet i Århus, og i første omgang bare skal krydse fingre for at de nødvendige renoveringer når at blive en del af kommunens budgetplan for 2021.

817.dk takker Jane Jegind for at stille op til interviewet.