Top 5 – Nordmænd i OB

Vi skal tilbage til 2004 for at finde den første nordmand i OB’s superligatrup. Herefter gik det stærkt og den daværende sportsdirektør Kim Brinks gode relation til den norske FIFA-agent Stig Lillefjord betød, at der i de efterfølgende sæsoner kom endnu flere til. Trods denne top 5, har dog også været svipsere i mellem de norske transfers til den fynske Ådal. Du havde måske lykkeligt glemt at klubben har smidt lønkroner efter Magne Sturød og Mohammed Fellah, mens Bengt Sæternes brede lægge har sat sig bedre fast i hukommelsen end hans evner til at score mål. De brede lægge skulle efter sigende have resulteret i at han ikke kunne få benene ned i OB’s kampsokker, hvorfor de måtte skære dem op i siderne.

Der har i alt været 16 nordmænd i OB siden indeførelsen af Superligaen i 1991. Udover de 11 der bliver nævnt i artiklen, har også Jan Tore Ophaug, Alexander Aas, Alexander Lund Hansen, Håkon Skogseid og Jørgen Skjelvik optrådt for OB.


Vi har rangeret dem efter deres betydning i OB-trøjen og set bort fra hvad de må have præsteret før og efter.

5. Sander Svendsen. 2019 – ? (20 kampe/ 9 mål).

Trods kort tid i klubben har vores 22-årige angriber fra Norge allerede matchet Marcus Pedersen og Mustafa Abdellaoues måltotaler i den stribede trøje. Den blonde angriber startede med manér, da han som indskifter lavede to mål i debuten mod Lyngby. Den præstation blev fulgt op i de efterfølgende kampe, hvorfor han efter fire kampe stod med et scoringssnit på 63 minutter pr. mål. Han har sammen med resten af holdet oplevet et formdyk i løbet af sæsonen, hvorfor han nu i gennemsnit har brugt 152 minutter pr. superligamål, hvilket dog er det fjerbedste blandt de nuværende superligaspillere. Vi håber at tiden i OB-trøjen vil bringe Sander Svendsen endnu højere på denne liste.

4. Morten Fevang 2005-07 (48 kampe / 13 mål).

Den centrale midtbanespiller kom til OB på en fri transfer fra norske Odd Grenland (i dag Odds Ballklub) i 2005. Det endte med at blive et succesrigt skifte for både OB og Morten. Til det relativt pæne målsnit for en midtbanespiller hører med til historien, at han i en periode agerede forreste mand for OB, da de stod uden en konkurrencedygtig angriber i truppen. Trods den tynde konkurrence på angrebspladserne, klarede OB og Morten sig dog fint, og det var netop i denne periode at OB spillede 15 kampe (herunder UEFA-cup) under Bruce Riochs ledelse uden at tabe. Morten Fevang var i løbet af sine to år i klubben med til at sikre OB bronzemedaljer, Royal League-semifinale, UEFA-CUP gruppespil og en pokaltitel. Han ønskede selv at skifte tilbage til Odd Grenland, da de sendte et økonomisk attraktivt tilbud afsted mod OB i sommeren 2007.

3. Atle Roar Håland 2008-11 (113 kampe / 3 mål).

Det var en tung arv den norske midtstopper skulle løfte, da han i vinteren 2008 skiftede til OB. Ulrik Laursen var under stort fanpostyr skiftet til ligarivalerne fra FCK, hvorfor OB var på udkig efter en ny makker til Anders Møller Christensen. Med IK Starts nedrykning fra den bedste norske række, var den boldsikre stopper med en landskamp på CV’et pludselig en mulighed for OB. Han skulle vise sig at være rigtig godt indkøb. Den boldspillene midterforsvarer udgjorde således en vigtig del af en meget stærk fynsk defensiv, da var med til at sikre fynske sølvmedaljer tre år i streg. Der ”Altes” sidste tid i OB-trøjen blev dog plaget af skader, hvorfor talenterne Kasper Larsen og Daniel Høegh kom foran i forsvarskøen. Derudover sendte indkøbet af en anden højt profileret nordmand, Tore Reginiussen, Atle så langt bag køen at han skiftede videre til AGF et halvt år før kontraktudløb med OB.

2. Espen Ruud. 2008-14 (229 kampe / 21 mål).

Lovprisninger fra Morten Fevang, forskerordningen  og uddannelsesmuligheder for kæresten var blot nogle af de ingredienser, der var en del af opskriften på at få den offensive højreback til at vælge OB blandt flere bejlere. De første kampe så han noget usikker ud i sin boldomgang og Lars Olsen skulle samtidig også finde ud af om han ville bruge ham som højre back eller højre midtbane. Det resulterede i blandet første sæson, hvor han fik 19 kampe fra start og 12 som indskifter. Det endte dog med en sølvmedalje og en stamplads. Derefter tog udviklingen for alvor fart, og nordmanden kom foran Thomas Helveg i køen, når der skulle vælges spillere til til den fysnke højreside. Det bemærkede den norske landstræner, der gjorde Espen til en fast del af det norske landshold, hvor han ofte figurerede i startopstillingen. Espens kurve gik kun opad i OB-tiden, hvor antallet af assist og frisparksmål også var støt stigende. Den flotte sparketeknik blev illustreret på fornemste vis, da Espen Ruud i et af sine talrige overlaps lagde bolden over i det lange hjørne i Champions League kvalifikationskampen på udebane mod Pananthiakos. Trods OB-kollektivet dalede i niveau efter de tre sølvsæsoner udviklede Espen Ruud sig stadig. Derfor var planen også at han ville videre til en større adresse end Sønder Boulevard 172 når højrebackens anden kontrakt med OB udløb i 2014. Der var vedholdende rygter om stor interesse fra FCK, mens spilleren selv drømte om Bundesligaen. Med tiden smeltede kærligheden til OB isen i Espens mave og han tog konsekvensen af at have stået uden kontrakt i fire måneder, og vendte tilbage til OB på en halvårig kontrakt. Lidt af et antiklimaks for Espen, der efter det ekstra halve år i OB tog tilbage til Odds Ballklub, hvor han fortsat er aktiv.

1. Sten Grytebust. 2016-19 (83 kampe).

Tidligere har OB sendt en målmand mod Aalesund, hvilket endte i en stor succeshistorie for sidstnævnte part. I 2016 gik målmandsudvekslingen så den anden vej, hvilket også endte i en stor succes. Navnet var Sten Grytebust, der skulle forsøge at løfte OB’s flotte målmandstradition, der ikke var blevet holdt i hævd siden man mistede Roy Caroll i 2011. På et svagt OB-hold var der nok at lave for den adrætte nordmand, der hurtigt gjorde sig bemærket. Med sine præstationer var han med til at løfte OB-holdet, der i den sidste sæson med Sten i målet opnåede den bedste placering siden 2011. Præstationerne for OB blev bemærket i en sådan grad at det lykkedes ham at vinde Tipsbladets Gyldne Bur to år i træk. Kombineret med kampe for det norske landshold tiltrak målmanden sig naturligvis også interesse fra større klubber. Daværende sportsdirektør havde ikke held til at forlænge kontrakten med ham, og derfor måtte OB endnu en gang slippe en profil på fri transfer til F.C. København. Inden han nåede så langt, var han dog med til at sikre at OB-fansene ikke skulle lide den tort at se en tidligere OB-profil i FCK-trøje score foran Richard Møller Nielsen tribunen. Det gjorde han med denne verdensklasseredning.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *