Spilforslag FCM-OB

FCM-OB under 2,5 mål. Odds 2,07 bet365 (3/5 units*).

817.dk’s oddsklub er fortsat i overskud, men det seneste spilforslag (over 3,5 mål mod Vejle) blev hurtigt ødelagt af Jebalis udvisning. Udvisningen kan vi måske vende til en fordel i denne rundes spilforslag. For uden en formstærk Jebali må OB’s offensiv alt andet end lige være svækket til kampen mod FC Midtjylland. Erstatningen bliver med stor sandsynlighed Max Fenger. Han gjorde det rigtig fint for OB i afslutningen af den seneste sæson, hvor han dog kun blev testet i nedrykningsspillet og halvanden kamp mod AGF. Hans styrker er i det fysiske spil, hvor FCM, uafhængigt af valg af midtforsvarer, formentlig vil kunne overmacthe OB’s unge targetmand.

Apropros FC Midtjylland, så vil de formentlig rotere lidt i startopstillingen grundet onsdagens Champions League kamp mod Atalanta. Det har de gjort indtil nu, når superligarunden har været efterfulgt af en europæisk opgave. Det er dog usikkert hvor meget de vil rotere denne gang, da de kommer fra en landskampspause og ikke har samme træthed som trup som ved normalt program. Sisto er en af dem, der har spillet lidt kampe i landskampspausen, hvorfor han nok ikke spiller så meget, hvis overhovedet, hvilket også er et plus for væddemålet.

Uanset hvor meget Brian Priske prøver at få truppen til at fokusere på lørdagens kamp mod OB, så venter klubben foreløbigt største kamp blot fire dage senere. Så det er svært at forestille sig et FCM-mandskab der vil spille sig helt ud i jagten på flest mulige mål. 1-0 virker tilstrækkeligt for dem. Det bliver underbygget af deres seneste superligakampe forud for en europæisk kamp i denne sæson. Det er blevet til 0-2 nederlag ude mod SønderjyskE, samt to 1-0 sejre hjemme over Lyngby og Randers.

OB’s tilgang til kampen vil måske også være mere defensiv end i de foregående kampe, da man i sidste sæson havde succes med at så dybt ude mod FCM. Det endte således 1-0 til OB på en omstilling, der blev sat ind af Kadrii. Og trods den flotte offensive fynske start i denne sæson, hvis man ser bort fra undertalskampen mod Vejle, så er OB foreløbigt det hold der har skabt færrest store chancer af alle superligahold i denne sæson. Det er i sæsonens første fire kampe kun blevet til to chancer, der har resulteret i et xG på 0,20 eller højere. Og ham når så Jebali, der har formået at score på de små chancer er ude med karantæne, så lugter det af få mål i Herning og et odds der er sat lidt for højt. De frække kan tilmed overveje at spille 1-0 til FCM i ciffertips.

Samlet regnskab for 20/21-sæsonen i 817.dk’s oddsklub (efter 4 spil):

Tilbagebetalingprocent: + 1,35 %

* 817 opfordrer til ansvarligt spil og der er ingen garantier for gevinst. Så spil aldrig for mere end du har råd til at tabe. Så hvis du eksempelvis har råd til at tabe 1000 kr. på odds om måneden, så vil en unit svare til 20 kr. i dit tilfælde. Vi satser dog på gevinst en gang imellem, og kan foreløbig notere en positiv tilbagebetaling.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *